fredag den 16. august 2013


Lær at bruge dine tegnematerialer!

Her vil du få en lille forklaring på hvordan du starter med at bruge tegne blyanter og andet materiale. 


Af: Rose Lambaa-Langlo.

Trin 1:
Første gang du beslutter dig for at du gerne vil lære at tegne, er det vigtigt at du har lysten til at lære. Af materiale er det lige meget med kvaliteten første omgang.
Du skal bare have et papir og en blyant. Papiret kan sagtens være helt almindeligt kopi papir 80 gram. Her kan du prøve at vænne din hånd til at tegne ved at lave små mønstre og store mønstre.

Trin 2:
Her i trin 2 kan du begynde at tænke på hvilke materialer du vil gå op i. Du har måske ikke lyst til at bruge flere materialer men bare holde dig til "standard" materiale ( blyant, papir ) det er også helt fint. Hvis du gerne vil  gå lidt mere op i det kan du finde blyanterne der hedder 9H – 8H – 7H – 6H – 5H – 4H – 3H – 2H – H – F – HB – B – 2B – 3B – 4B – 5B – 6B – 7B – 8B – 9B. Den mest brugte er HB. Du kan finde hårdheden direkte på blyanten. H står for hard og B for black. Jo højere tallet er, jo hårdere eller blødere er blyanten. Stiften kan  have hårdheder lige fra de meget bløde "9B" til de meget hårde "9H" – de bløde stifter afsætter en tæt, mørk  streg, mens de hårde laver en meget let, lys streg. I dette trin bør du også undersøge med gode tegneblokke. Det kan være skitseblokke 90 gram papir.  
Picture

Trin 3:
Nu skal du lære dine blyanter at kende. Først tager du et rent stykke papir og tegner streger på med de forskellige blyanter. Dette papir er blot en "test" derfor bør du ikke tænke på om det bliver pænt. Du skal helst ikke skrive ned hvad de forskellige blyanter kan. Du lærer hen af tiden hvad de kan og hvornår du skal bruge hvad. Ligesom alt ting i verden lærer man ikke at tegne på en dag, så ta' dig god tid. Du kan også købe en tegnestup. Det er en hvid papirs rulle der er god til at tvære de tykke blyanter ud.  Du kan fx bruge den til at lave skygger. Når din tegnestup er blevet beskidt vil det også være en god ide at købe en tegnestup renser. Tegnestup renseren er et stykke pap med sandpapir på, så derfor kan du også bare rense den med sandpapir. Hvis du ikke lige har en tegnestup og ikke lige har fået købt en kan du sagtens bruge en pensel eller en vat pind. Så det er faktisk meget nemt at begynde at lære. 
Du kan også godt bruge stiftblyanter til at tegne med. Stiftblyanter kan være ret gode til detaljer.

                 Trin 4:
Nu er det på tide at finde ud af hvad du har lyst til at tegne. Blyanter er meget gode til at lave portrætter. Så hvis du har et idol kan du jo prøve at starte med at lave dit idols øje, næse eller mund.
Video:
Du kan eventuelt se hvordantegnerjeg.dk's tegne materiale video.


-God fornøjelse!

Skrevet af: Rose Lambaa-Langlo. 2013 . COPYRIGHT (C) .


[ .Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål. ]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar